Coaching
Coaching er til dig, som har et ønske om at skabe forandring i dit liv. Coaching hjælper dig til at se, at du besidder potentiale og giver dig styrke til at handle aktivt. Coaching afdækker effektivt, hvorfor du hidtil ikke har opnået dét, du ønsker og hvad der skal til for, at du gør. Det er en metode, der kan hjælpe dig med at bryde negative tanke- og handlemønstre, overkomme forhindringer og udfordringer og erstatte dem med nye, motiverende muligheder. Coaching kan hjælpe dig med at skabe det liv, du drømmer om.
Coaching handler om at lytte aktivt, motivere og støtte dig i at finde dit mål, have fokus på nuet og fremtiden, at få dig til at handle eller acceptere snarere end ingenting at gøre, hjælpe dig med at få fokus på tanker, følelser og adfærdsmønstre. Coaching handler om empati, gensidig tillid og kommunikation.
Vi har alle et uopfyldt mål, en drøm, et håb eller et ønske, som vi leder efter mod til at tro på og styrke til at realisere.
Vi kan alle have brug for et nyt perspektiv på, hvordan vi overkommer en forhindring, overvinder vores frygt, sætter os op imod janteloven eller undgår at sabotere os selv, før vi går i gang. Dels, fordi vi alle potentielt kan tage vores skæbne meget mere i hænderne, end vi har for vane at tro på, fordi vi ind imellem har brug for, at finde modet til at gå efter dét, vi virkelig brænder for og fordi vi nogle gange bliver ramt af krise, stress, sygdom eller er et svært sted i livet og har brug for nye vinkler, nye indsigter og nye redskaber.
1 session varer 60 minutter.